Pizza med gulerodsbund

by

Der har været lidt stille fra min side af på det seneste, og det skyldes primært en masse eksamens læsning og generelt lidt for meget om ørene. Men nu er jeg heldigvis godt med, og det er derfor på tide, at I får en ny opskrift! Her i eksamens perioden har jeg været glad for hurtig og nem mad, der giver en masse god energi, og det er denne pizza et godt bud på 🙂 Bunden er lavet ud af gulerødder, men den bliver stadig fast og falder ikke fra hinanden. Jeg har brugt opskriften i en del år, og den har altid været en succes 🙂

IMG_8559

Ingredienser til 1 person:

  • 4 store gulerødder
  • 1 æg
  • 1 spsk HUSK
  • 1 håndfuld revet ost
  • Salt og peber
  • Lidt oregano

Fremgangsmåde:

  1. Skræl gulerødder og riv dem fint.
  2. Mas saften ud af gulerødderne, så du ender med en masse, der hænger godt sammen.
  3. Tilføj æg, ost, husk og krydderier. Bland det hele godt.
  4. Fordel massen tyndt på et stykke bagepapir og form det til en cirkel.
  5. Bag ved 200 grader i 10 minutter.
  6. Tag pizzaen ud og put dit yndlings fyld på.
  7. Bag videre i 5-10 min. Hold øje med den 🙂

Når den er færdig, så er det nemmest at bruge en palet til at få den over på tallerkenen 🙂

IMG_8560

 

No votes yet.
Please wait...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *