Mættende gulerodskiks bagt med speltmel

by

Jeg kører ofte i det samme, når det kommer til mellemmåltider, og jeg er generelt rigtig dårlig til at variere dem. Jeg synes ofte, at det er svært at finde på noget interessant og lækkert, når der er en række fødevarer, som jeg helst undgår – og tiden er ofte knap til at tænke kreativt 🙂 For nogle uger siden tog jeg mig dog sammen til at finde på noget nyt, og det blev til disse lækre gulerodskiks, som både mætter og tilfredsstiller den søde tand, som kommer lidt for ofte hos mig 😉

IMG_5581

 

Ingredienser til omkring 20-30 stykker (alt efter størrelsen):

  • 4 dl havregryn
  • 3 dl fuldkornsspeltmel
  • 2 spsk ahornsirup
  • 1 vaniljestang
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk olie
  • 2 små gulerødder (fintrevet)

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og pisk det sammen med æg, mælk og olie.
  2. Tilsæt de revne gulerødder og bland massen godt sammen. Tilsæt lidt mere mel, hvis dejen er for klistret.
  3. Læg dejen på køl i 20 min.
  4. Tænd ovnen på 180 grader.
  5. Rul dejen ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir – så tyndt som muligt!
  6. Dejen kan nu udstikkes med forskellige forme eller blot skæres i firkanter.
  7. Bag dem i ovnen i 15-20 min, indtil de er gyldne.
No votes yet.
Please wait...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *