Let pastaret med massere af grønt

by

Denne ret er mættede på en dejlig måde (og ikke på den der trælse måde hvor man bliver helt oppustet). Den er desuden let og færdig i løbet af 15 min! Den passer perfekt til en travl hverdagsaften 🙂

Ingredienser (2 sultne personer) :

  • 1 pakke Pastella grøntsagsbånd med gulerod (kan skiftes ud med gulerods spagetti, eller fuldkornspagetti)
  • 100 g. rød pesto
  • 2 store kyllingbryst
    Salt, peber og paprika
  • ca. 200 g. frossen broccoli
  • 3 blommetomater

 

Forklaring:

  1. Skær kyllingen i skiver og steg stykkerne på panden med lidt fedtstof og drys med salt. peber og paprika (en grillpande kan med fordel anvendes).
  2. Kom broccoli buketterne i et dørslag/si og hæld kogende vand over
    Jeg synes altid broccoli fra fryseren bliver så træls og smattet, men faktum er at det er det billigste, så derfor gør jeg det på denne måde og resultatet bliver ret godt.
  3. Lad broccolibuketterne dryppe af og skær dem over på midten
  4. Kom dem på en pande ved middel/svag varme og lad dem simre i omkring 10 min (til de føles mere faste, men uden at blive sorte)
  5. Skær tomaterne i små tern.
  6. Kog pastaen efter anvisningen og bland den herefter med pesto, kyllingstykker, broccoli og tomater og server med det samme 🙂
No votes yet.
Please wait...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *