Falafler

by

Jeg elsker falafler. Den sprøde skorpe kombineret med en blød og krydret midte. Det er dog sjældent, at jeg rent faktisk spiser det, da jeg altid har haft en ide om, at de er så besværlige at lave – men det er de jo overhovedet ikke, når man blot lige kommer igang! Og så kræver de få ingredienser, hvilket jeg er ret vild med 😉

Opskriften er i en lidt sundere udgave, men de smager stadig super godt og skal bestemt snart laves igen!

IMG_8595

Ingredienser til 2-3 personer (alt efter hvor sultne I er):

  • 1 dåse kikærter
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra 1/2 citron
  • 2 æg
  • 1-1,5 dl havregryn
  • 1 stor håndfuld persille
  • 2 spsk spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 knivspids chili

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne i en blender eller minihakker. Du skal ikke lade dig skræmme af, at konsistensen er knap så fast – de samler sig, når du steger dem.
  2. Kom godt med olie på panden (omkring 1/2 dl) og læg små klatter på panden.
  3. Steg dem til de er gyldne og sprøde.

Tip: Jeg serverede mine i nogle madpandekager, men de er også lækre i pita eller bare som en god snack 🙂

No votes yet.
Please wait...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *